Make your own free website on Tripod.com

Home

Projektbeskrivelse | Fotoalbum | Artikel | Projekt rapport | Sange | Links
DOGMEPATRULJEN
Projekt rapport

Her kan du læse vores endelige projekt rapport

Rapport til Pædagogiske handlemuligheder

Dennis Christiansen 99D
Jakob Smed 99D
Mette Fischer 99D
Helle Tropp 99D
Tanja Michelsen 99E
Marianne Gravholt 99F

Vejleder: Lisbeth Schjødt


Vurdering i forhold til projektbeskrivelsen

Da vi startede på Pædagogiske Handlemuligheder havde vi en idé om et andet projekt, men det viste sig, at det ikke kunne holdes indenfor Pædagogiske Handlemuligheders retningslinjer, derfor tog vi hovedelementerne fra vores oprindelige projekt og medbragte dem til det nuværende. Det være sig kommunikation, optagelse af en dogmefilm, humoren som det forløsende og os selv som aktører i filmen.

Vi har gennem hele projektperioden arbejdet målrettet efter vores projektbeskrivelse. Vi har fuldt vores arbejdsgang til fulde (Se Projektbeskrivelse), dog er vores tidslinje skredet til tider. I sådanne situationer har vi alle i gruppen været opsat på at give os selv 100%, når der har været brug for det.


Redegørelse af den anvendte teori

Vi har valgt i gruppen at tage udgangspunkt i Bodynamics F8 model (Se Projektbeskrivelse).

Bodynamic instituttet blev startet for 30 år siden af Lisbeth Marcher. Grundprincipperne stammer fra afspændingspædagogikken, hvor man dengang arbejdede med overspændte muskler. Man fandt så ud af, at muskler også kunne være underspændte. Det viste sig, at når man gik ind og rørte ved musklerne og derved ændrede på spændingerne, påvirkede det ikke kun kroppen men også psyken. På Bodynamic mener de, at kroppens struktur fortæller om personligheden, da de førnævnte spændinger opstår alt efter hvordan man bliver mødt i syv forskellige udviklingsfaser, som gennemgåes frem til 12 års alderen. I den samme periode bliver man bevidst om forskellige muskelgrupper på forskellige tidspunkter, og hvis man på et tidspunkt bliver mødt uhensigtsmæssigt, fører det til under- eller overspændte muskler og det kan dermed give skævheder i kroppen.

F8 modellen går i al sin enkelthed ud på, at være bevidst om de forskelligheder der er i en personalegruppe. At være istand til det at se det udviklende og mulighederne, i stedet for det begrænsende i at have 8 forskellige indfaldsvinkler til en problemstilling.

Det der er vigtigt at vide i denne model, er at der altid vil være en modpol. Som illustrationen viser, så har vi ideer/initiativ som modpol til vurdering/evaluering. Dvs. er man i gruppen ikke bevidst om, at det faktisk er sådan, så kan der let opstå en konflikt, hvor der sidder en i personalegruppen og kommer med den ene gode ide efter den anden, som ligeså hurtigt bliver bremset af den vurderende med udtalelser såsom kan det nu også lade sig gøre? eller er vi nu også sikre på, at det er det vi vil? osv. Udviklingen består i, at se modspillet som en gave og en mulighed for at blive suppleret af ens kollegaer. Når man så i personalegruppen er nået frem til et resultat, ved man, at det ikke kan blive bedre, fordi det er set med 8 forskellige slags briller.


Metoder

Vores mål var at komme ud til vores eksterne samarbejdspartnere, og få en dialog om hvordan kommunikation fungerer i daglig praksis.

Metoden til at nå dette mål, har været at lave en dogmevideo om kommunikation i en personalegruppe. Dette vil for nogen være en meget utraditionel metode, især fordi vi bruger humoren som middel, og samtidig få løsnet op for det, der for nogen kan være et svært emne at tackle. Nogle af overvejelserne vi gjorde omkring videoen, var om vi blev taget seriøst, når omdrejningspunket var humor.

Metoden til videoen har bl.a. været teatersport ved Thomas Fuglsbjerg, som er skuespilkonsulent i Århus.
Vi har brugt teorien fra Bodynamics F8 model, som indgangsvinkel til videoen.
Ditte Macher fra Bodynamic Institute syntes godt om vores projekt og sponsorerede os et kursus på instituttet, og det gav os en større forståelse af Bodynamics retningslinjer og F8 modellen.
Til den humoristiske del fik vi professionel hjælp af selveste Anders Lund Madsen, som lærte os om interview teknikker.

Vi har brugt dogmevideoen som oplæg til debat, og samtidig filmet responsen fra personalet på institutionerne. De vigtigste elementer fra responsen og essensen af vore kurser har vi klippet sammen med dogmevideoen.


Det praktiske handlingsforløb

Det praktiske handlingsforløb er gået som vi forventede og havde sat os for. Vi startede med en teorifase, for at finde ud af, hvilken teori vi ville anvende i projektet og derefter skrev vi manuskriptet. Derefter kontaktede vi vores eksterne samarbejdsparter, Gedved SFO, for at låne lokaler, legeplads og enkelte børn til medvirken i vores film.

Som rigtig professionelle filmfolk udarbejdede vi et storyboard (beskrivelse af hver enkelt scene, hvem medvirker og hvor optages den). Vi brugte den første dag på at filme og den efterfølgende dag havde vi en gæstelærer time med Steen Cnops, hvor han instruerede os i brugen af Casablancaen (Redigeringsmaskinen). Dette lærte vi rimeligt hurtigt og brugte resten af dagen på at redigere, det vi havde optaget. I den forbindelse fandt vi ud af, at det vi havde optaget indtil videre indeholdt en del tekniske fejl, og vi var alle var enige om at det kunne vi lave bedre.

Alt imens dette stod på havde vi fået kontakt med butikker i Horsens, som syntes filmen lød som en god ide og derigennem fik vi sponsoreret et sæt tøj som Dogmepatruljen skulle have på både i filmen, men også på seminariet.

Derefter gik vi i gang med at optage alle scenerne i filmen. Efter det, begyndte vi at redigere filmen, hvilket alle i gruppen på nuværende tidspunkt er eksperter i.

Sidste fase i projektet besøgte vi vores eksterne samarbejdspartnere, Solvognen og Gedved SFO.

Vores arbejdsproces har været struktureret på den måde, at vi i starten af projektet sagtens kunne uddelegere opgaver, dvs. nogle kunne skrive manuskript, mens andre stod for kontakten til vores ekstene samarbejdspartnere. Da vi gik i gang med optagelserne oplevede vi, at det var meget vigtigt at alle var tilstede, når der blev optaget. Det gav sig udslag i en del ventetid. Alle i gruppen oplevede denne ventetid som ineffektiv, men dog nødvendig for at få et godt resultat i den sidste ende. Derfor forsinkede det os meget når vi f.eks. oplevede sygdom. Dette har været en del af vores læreproces som gruppe, at tingene tager længere tid, end når man arbejder selvstændigt. Til sidst i projektet kunne vi igen strukturere vores arbejdsdag på en sådan måde, at nogle redigerede filmen, mens andre forberedte mødet med f.eks. Bodynamics og vores eksterne samarbejdspartnere.


Evaluering af gruppens arbejde

I starten af vores projektperiode udfærdigede vi en gruppekontrakt, som blandt andet indeholdt punkter som: Møde til tiden dvs. kl. 9.00 hver dag, morgenmad i max 15 min, runde i gruppen om hvor vi var hver især ifht. projektet, referat af dagbog og at der skulle skrives logbog hver dag.

I store træk er mødetiderne blevet overholdt. I de ganske få tilfælde hvor mødetidspunktet ikke er blevet overholdt, har vi snakket om det i gruppen og alle parter har taget det til efterretning.

Vores interesse for projektet har været meget stor og dette har afspejlet sig i at gruppen i hele projektperioden har været samlet hver dag på nær ved normale fridage dvs. helligdage.

Logbogen er gået på skift mellem gruppens medlemmer, så alle har været med til at skrive om dagens begivenheder og milepæle. Det nedskrevne er hver dag blevet læst op for de øvrige gruppemedlemmer under morgenkaffen. Derefter har vi hver dag, taget en runde i gruppen hvor vi har fortalt hinanden hvordan vi havde det både psykisk og fysisk i forhold til projektet. I vores gruppe har der altid været plads til såvel positive som negative holdninger og meninger.

I vores gruppe er der 6 forskellige personligheder, og det har gruppens rammer sagtens kunnet rumme. Vi beskrev i vores projektbeskrivelse at vi arbejdede efter en flad struktur og må nu erkende at dette gør projektet en del vanskeligere at gennemføre. Det være sig i beslutningsprocesser, planlægning og praktisk udførelse. Især omkring den praktiske udførelse oplevede vi flere gange at gruppen ikke fik udført det stykke arbejde eller nået den milepæl, som vi havde sat os for netop den dag. Dette resulterede i, at nogle gik hjem den dag med en fornemmelse af at tidsplanen ikke ville holde og det kunne for nogen føre til stress. I dette tilfælde var vores runde om morgenen god til at få klarlagt sådanne frustrationer og holdninger. Den flade struktur har været en læreproces for alle i gruppen, da vi nu kan se at ting tager sin tid, når der er 6 der skal være med til at tage en beslutning og ikke mindst udføre den. Vi har i den forbindelse lært en masse om tolerance og om at man ikke altid kan få sin vilje!

Når vi ser tilbage på vores projekt er vi nu klar over at vi burde have haft tovholdere på forskellige ansvarsområder i forhold til projektet. F.eks. en der var ansvarlig for kameraet. Det være sig optagelse, opladning af batteri og huske kameraet i forskellige situationer. En der stod for lokaler dvs. når der skulle findes locations og havde overblikket i forhold til, hvornår vi skulle bruge hvilke lokaler.

I vores gruppe har vi forskellige forcer. Allerede den første dag fortalte vi hinanden om vores svage og stærke sider. Vi blev enige om at udnytte vores stærke sider til fulde og arbejde med de svage.

Tilsidst i projektet evaluerede vi de enkeltes funktioner og hvilken/hvilke roller vi hver især har varetaget i projektet. Vi har været meget privilegerede, da vi har kunnet bruge vores teori i denne sammenhæng. Vi opstillede spilleregler for denne proces og disse blev fuldt af alle parter.


Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Vi lagde ud med at blive enige om hvordan vi skulle bruge vores samarbejdspartnere i forhold til vores projekt. Herefter tog vi kontakt til to institutioner:

Solvognen i Brædstrup som er et opholdssted for adfærdsvanskelige unge.

Blæksprutten i Ørting som er en børnehave.

Med Solvognen og Blækspruttens ledere aftalte vi, at vi ville komme ud på deres institution. Her ville vi vise vores film om personalesamarbejde, som vi selv havde lavet. Denne video skulle lægge op til en dialog omkring brugen af F8 modellen i forhold til personalesamarbejde.

Dette synes de to institutionsledere lød spændende og ville gerne deltage i projektet.

Vi måtte dog droppe Blæksprutten fordi de blev ramt af sygdom og kun kunne afse en time til at blive interviewet i vores projekt.
Derfor spurgte vi S.F.Oen om de ville deltage i vores video og da de havde set noget af det vi havde lavet sagde de ja.

Den første institution vi besøgte var Solvognen. Af forskellige årsager var kun halvdelen af personalegruppen mødt op. Vi startede med at præsentere os og vores projekt. Herefter viste vi vores film og lagde op til dialog omkring brugen af F8 modellen i personale/personlige sammenhænge.

Efter de tre pædagogers udsagn, var vores film en spændene måde at åbne op for en positiv dialog omkring et så ømfindtligt emne som personalesamarbejde. De så desuden F8 modellen som en god model til brug i deres pædagogiske praksisfelt. Vores dialog var utrolig god, de opfyldte vores forventninger, deltog meget engageret, og vi blev ved længere tid en aftalt.

Vi fik godt nok kun den mandlig vurdering af F8 modellen så vi glædede os til at besøge S.F.Oen hvor der er en kvindelig leder. Der gentog vi vores oplæg som dagen før og fik samme reaktion på vores projekt. Vi fik også her en utrolig god dialog omkring vores emne. De ville dog ikke bruge F8 modellen, da de havde noget ligende at arbejde udfra, men synes at modellen havde den fordel, at den kunne bruges til personalesamarbejde og i individuelle sammenhænge. Vi fik også en snak om at bruge humoren i et så ømfindtligt emne som personalesamarbejde. De gav udtryk for at det var en meget svær balancegang, og at man skulle være opmærksom på det at bruge humoren som indfaldsvinkel, skulle vurderes fra situation til situation.


Evaluering af vejledning

Der er enighed i gruppen om at vejledningen, har været meget inspirerende, og at der er kommet en masse gode ideer på bordet i forhold til vores projekt. Vi må så i samme åndedrag tilføje, at vi blev ganske forpustet over alle de forslag, som vores vejleder kom med. Vi som gruppe, havde brug for, fra starten af, at være helt klar over at alle disse forslag kun var ideer og ikke nødvendigvis noget, vi skulle have med i vores projekt.

Det som vi har brugt vejledningen til, har hovedsageligt været, at få bekræftet om vi var på rette vej, forstået på den måde at gruppen hele tiden har været målrettet og sikker på, hvad det var vi ville med vores projekt, men havde brug for vejlederens opbakning.

Set i bakspejlet, så kunne det have været fint med en kontrakt, hvor vi fik specificeret ud hvad vores forventninger til vejlederen var.


Konklusion

Set som helhed har projektet været en meget lærerig proces, både mht. gruppearbejde, men også i forhold til projektorienterede arbejdsformer.

Vores problemstilling i projektbeskrivelsen var; Kan vi med en humoristisk indfaldsvinkel i vores dogmevideo åbne op for dialog omkring kommunikation i forskellige personalegrupper?

Det er en hårfin balance at kunne magte humoren i forskellige situationer (citat Anders Lund Madsen).

Der findes nok ikke nogen færdigpakket løsning på hvor og hvordan man kan bruge humor. Man må opbygge sig en fornemmelse, men det er helt sikkert at humoren i nogen tilfælde kan bruges som forløsende faktor. Hvis humoren derimod optræder i form af ironi og sarkasme, risikerer man at brugen af humor lægger glasur hen over problemet, så det bliver overfladisk og tit og ofte misforstået.

f8.jpg